Den nye Jord
er fundet: Forskere klar til at flytte
Klokken 03:54 dansk tid kom de endelige resultater fra
IIAR (the International Insitute of Astronomical Research), der nu fastslår, at
den medieomspændte planet Zoa er beboelig for mennesker. Spørgsmålet er nu,
hvorvidt vi kan, og om vi overhovedet bør flytte over på dette nye Utopia.
Der har nu i mange måneder været talt vidt og bredt om planeten RB718, en jordlignende planet i et nærtliggende solsystem i mælkevejen, der i daglig tale har fået tilnavnet Zoa. Forskerne har, siden opdagelsen af planeten for godt fem år siden, arbejdet uafbrudt på undersøgelser af planetens naturmiljø. Det var et enestående gennembrud, da man først fandt planeten, og det gav mennesker verden over håb om en løsning på Jordens mange problemer med forurening og overbefolkning. En mængde af robotekspeditioner omkring og til planeten Zoa har nu endelig givet pote.
Forskerne
var ikke et øjeblik usikre på, hvad disse resultater ville føre til. Man havde
i flere år været meget i tvivl om hvorvidt man, på trods af den store mængde
liv, kunne bo på planeten, da denne har et tropisk klima på stort set hele
kloden. Nye resultater har dog vist, at stort set hele kloden har et klima, som
menneskene kan tilpasse sig. Kun omkring ækvator er det vurderet at beboelse
vil være umulig.
Der er nu
sagt god for en mulig flytning af menneskeheden til ’den nye Jord’. Men hvordan
vælger man, hvem der tager af sted, og hvem der må blive tilbage? Og er det
overhovedet muligt at transportere 9 milliarder mennesker gennem galaksen og
bosætte sig på en anden planet? Der er ikke tvivl om, at hvis dette kunne
lykkes, ville det løse mange af de problemer, som politikerne i årevis forgæves
har forsøgt at løse. Selvom der nu står investors i kø for at sætte rumprogrammet
i gang, er der også en hel del skepsis, om hvorvidt det rent faktisk kan lade
sig gøre, og om det overhovedet vil løse nogle af de problemer, vi har kørt os
selv ud i. Er der ikke en chance, for at vi blot vil ødelægge endnu en planet
med forurening?
Trods
skepsis fra etikere og politikere verden rundt står forskerne fast i deres
mening: Vi bør hurtigst muligt komme ud af vagten og flytte til Zoa. Selvom der
dog stadigvæk ligger årevis af forskning forude, før vi kan gå i land på denne formodede
gigant, har resultaterne på mindre end fem timer overbevist forskere, investors
og en god del af den menneskelige befolkning om, at vi nu endelig har løsningen
på alle vores problemer. Men er Zoa virkelig det nye Utopia for menneskeheden?